Maskinstyring

 
BAa Automation har en meget bred baggrund indenfor udvikling af maskinstyringer. Gennem årene har vi udviklet styringer til alle former for industri, og har erfaring med alle gængse PLC-typer på markedet.

Hvor der er behov for en dialog mellem operatør og maskine, udføres dette ved brug af operatørpaneler eller PC-baserede overvågningssystemer, afhængigt af opgavens kompleksitet.

Som overbygning til traditionelle maskinstyringer, har vi lavet løsninger med industrielle netværk som link til virksomhedens interne netværk. På denne måde er det muligt at overvåge og lagre aktuelle produktionsdata, samt at klargøre og overføre maskinindstillinger for at opnå et hurtigt ordreskift.

Mange års erfaring med blandt andet servoteknik giver os et solidt grundlag for at løse selv de mest komplekse håndterings- og bearbejdningsopgaver.